Sportsforretning lukket

Foto: Niki Treumer Mogensen

Det er usikkert, om forretning er lukket helt eller kun midlertidigt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden fredag eftermiddag har mulige kunder ikke haft mulighed for at handle i Intersport i Nygade 1B i Nakskov.

I stedet er de blevet mødt med et skilt, hvor der står "Kære kunde. Grundet omstrukturering holder vi lukket nogle dage. Vi er snart tilbage".

Intersport Nakskov A/S, der er selskabet bag butikken, er imidlertid under tvangsopløsning.

Hverken kædens head of marketing eller administrerende direktør vil udtale sig. Indehaveren af butikken har for indeværende ikke nyt.

Byens Sportmaster-butik meldte tilbage i juli ud, at den lukker til januar. Dermed kan Nakskov i værste fald snart være uden sportsbutik.