Sprøjtegifte: Belastning suverænt størst på L-F
Arkivfoto Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
Thomas Borberg/POLFOTO
Landbrugsjorden belastes mest i vores landsdel - og det skyldes tilsyneladende den store roeproduktion.
Belastningen af de danske marker med sprøjtemidler er suverænt mest udtalt på det sydlige Sjælland, særligt Lolland-Falster, skriver Ingeniøren.
Det er konklusionen ifølge en ny kortlægning af pesticiders belastningsgrad, som baserer sig på landmændenes egne, og desuden lovpligtige, indberetninger af deres anvendte sprøjtemidler.
Og det har formentlig en sammenhæng med roeproduktionen, lyder det fra en af forfatterne til kortlægningen:
- Modsat korn bliver roer sået i rækker, så der er meget plads mellem planterne til ukrudtet, som så bliver bekæmpet med pesticider. Spørgsmålet er nu, om pesticiderne også udgør en trussel for grundvandet, siger Jens Erik Ørum, der er seniorforsker hos KU's Sektion for Miljø og Naturressourcer, til Ingeniøren.
Det store spørgsmål er, om pesticiderne rent faktisk trænger ned til grundvandet, påpeger forskeren, med henvisning til den fede lerjord på Lolland-Falster.
Vand med pesticider har således svært ved at trænge ned til grundvandet, og "det bør give myndighederne stof til eftertanke" i forhold til restriktionerne på området.
Se kortlægningen, som et hold agro-økonomer fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har udformet over pesticidernes belastning i hele landet, HER.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned