SPRUDLENDE ÅBNING MED ILD, TROMMER OG EN MASSE BEVÆGELSE
Som altid er Dannebrog en vigtig medspiller i den højtidelige del af åbningen af et landsstævne. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
DGI's landsstævne 2022 i Svendborg blev åbnet med maner på det store landsstævne stadion. Først de højtidelige taler og faneindmarch, og så et festfyrværkeri af bevægelser til ild og konfetti fra scenen.
SVENDBORG, FOLKETIDENDE: Modsat sidste landsstævne i Aalborg i 2017, hvor regnen væltede ned under åbningen, var vejret helt perfekt, næsten lidt for varmt faktisk, til torsdagens kæmpe åbningsshow af DGI's landsstævne 2022. Men mange af deltagerne bar hatte, og selv om ikke alt, der blev drukket var vand, så det ud som om, de fleste fik væske nok.
Stemningen var helt i top fra start, hvor koreograf og danser Peter Friis sørgede for at alle var klappeklare. Selv om alle stod tætpakkede og derfor ikke kunne danse så meget, sørgede han for bevægelser, der kunne laves alligevel.
Da de sidste efterskoleelever var løbet på plads, blev der sunget "Danmark nu blunder den lyse nat", og så var det talernes tur.
Møde på tværs
Den første var DGI's formand, Charlotte Bach Thomassen, der talte om styrken i at mødes på tværs af idrætter, og at idrætten har plads til alle. Hun mente, at idrætten kan hjælpe med at få nogle af de alt for mange udenfor fællesskabet med ind.
Annonce
La santa om dagen og smukfest om aftenen.
Bo Hansen, borgmester i Svendborg
Hun blev efterfulgt af Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S), der mente, at nu var landsstævnet kommet hjem, hvor det hører til. Blandet andet med argumentet at det nu er tredje gang, der holdes landsstævne i Svendborg (det første var for 85 år siden).
-La santa om dagen og smukfest om aftenen, mente Bo Hansen om landsstævnet til stor jubel blandt publikum.
Vigtig for Danmark
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var åbenlyst begejstret for sin oplevelse af at gå med i en del af paraden.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener ikke, man kan overdrive foreningernes betydning for Danmark. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
- Det var som en stor varm omfavnelse, sådan føltes det at gå med, sagde hun som indledning.
Hun mente ikke, det er muligt at overdrive, hvor vigtige foreningerne er for Danmark.
Hun fik latter og klap, da hun henviste til sin egen gymnastikopdragelse i Fjerritslev.
- Jeg kan ikke overdrive, hvor meget mine gymnastiktrænere har betydet for mig. De lærte os ikke kun gymnastik, de lærte os også om samfundet og sammenhold, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Og så sendte hun en tak til alle, der bruger af deres tid til at være noget for andre.
Annonce
Hun sluttede med en munter fortalelse, i stedet for at sige godt landsstævne, kom hun til at sige godt landsmøde.
Da alle flag og faner var oppe og inde og talerne holdt, gik selve showet i gang.
Kompasset guider
Annette Heick bandt på fornemste vis showet sammen med en fortælling om kompassets fire verdenshjørner.
Annette Heick bandt trådende og fortællingen sammen til åbningsshowet. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Fra sydens passionerede dansere, over østens disciplin via nordens is og kulde til vestens farver.
En perlerække af intens sang, dans og performance kraftfuldt forstærket af ild, røg og konfetti.
De mange indslag blev leveret af så forskellige optrædende som helt almindelige gymnastikhold, professionelle dansere, DGI's verdenshold og flere andre idrætter, som blandt andet kampsportsudøvere fra Svendborg Karateskole.
Landsstævnet er i gang og nu venter nogle dage fyldt med idræt, musik og samvær.
En omgang trampolinspring blev der også plads til i åbningsshowet. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Flere ting foregik nede blandt publikum. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Under paraden var der mange badebolde i spil, det kom der også under åbningsshowet. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Annonce
Fra scenen blev derunder åbningsshowet udspyet masser af ild, røg og konfetti. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Verdensholdet optrådte med flere forskellige serier, Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik