Stadig chance for statslige arbejdspladser
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Troels Lund Poulsen bebudede forårs-udspil til en overordnet strategi for dansk turisme.
Når det gælder om at modtage de statslige institutioner, som Venstre-regeringen vil flytte ud af København, har alle kommuner en chance - også Lolland.
Det sagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen forud for det offentlige møde i Maribo, der afsluttede mandagens turne rundt i Lolland Kommune.
- Region Sjælland har et lavt antal statslige arbejdspladser, konstaterede ministeren, inden han for de henved 50 deltagere i det offentlige møde i Bangs Have præsenterede den statslige udflytning som blot et af en række initiativer, der er med regeringsudspillet “Vækst i hele Danmark”. Det præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen i oktober.
Når det gælder udflytningen af statslige arbejdspladser, fortalte Troels Lund Poulsen om gode erfaringer efter de udflytninger af tre statslige institutioner til Jylland, som Venstre var med til at gennemføre op gennem 00’erne.
- Men udflytningerne skal give mening, understregede Troels Lund Poulsen.
Det var en tilfreds vært for besøget, viceborgmester Henrik Høegh, der ud på aftenen tog afsked med ministeren:
- Der er et par emner han har bedt os om at uddybe i mail til ham. Blandt andet om muligheden for at virksomheder som Frederiksdal og Knuthenlund kan få lov til at udvikle deres virksomheder der hvor de ligger, siger Henrik Høegh.
Du kan læse mere om regeringens udspil, samt hvorfor planloven virker som en bremseklods, i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker