Stadion skal have ny bane til sommer

15. november var sidste gang, at NFC spillede kamp på banen i Nykøbing F. Idrætspark. Arkivfoto Foto: Claus Hansen

Flytning af hjemmekampe har kostet knaster for Nykøbing FC - ny bane skal laves til sommer, siger borgmester.

Offentliggjort Sidst opdateret

100.000 kroner. Så meget har det kostet Nykøbing FC i tabte indtægter samt stadion-leje, at fodboldklubben i 2017 måtte flytte fem hjemmekampe fra Nykøbing F. Idrætspark, fordi banen var i for dårlig stand til 1. divisionsfodbold, anslår direktør Axel Castenschiold.

- Det er en katastrofe ikke at kunne spille på eget stadion i egen by. At vi kan, det er vores mål og vores forventning, siger Axel Castenschiold, som understreger, de 100.000 kroner er et estimat.

De fem hjemmekampe - tre i foråret og to i efteråret - blev i fire tilfælde flyttet til kunstgræs i NFC Syd-anlægget, mens den sidste blev flyttet til Slagelse Stadion, hvor klubben betalte stadionleje. Til alle fem kampe kom der væsentligt færre tilskuere, end der plejer i den lokal idrætspark.

Men til efteråret er det slut med at flytte kampe fra idrætsparken, idet kommunen til sommer gennemfører den stadion-renovering til 4,1 million kroner, som skulle have været lavet i sommer, men blev udskudt, er meldingen fra Guldborgsunds borgmester John Brædder (G).

Læs mere om planerne, og hvorfor de blev udskudt i første omgang i onsdagens Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed