Stor folkefest i Maribo i 2016

Der er lagt op til en jubilæumsfest, som varer en hel sommer i Maribo i 2016. Men det er jo heller ikke så tit, at der er 600 lys i lagkagen, og det vil der være, når Maribo har købstadsjubilæum.

Der er nu nedsat en styregruppe af centrale aktører, som skal have det forkromede overblik over alle festlighederne. Den består af menighedsrådsformand for Maribo domsogn Bent Norman Olsen, handelsformand Birger Christensen, chef for Lollands-Posten Torben Larsen og turistchef Henriette Lund Petersen, som vil fungere som link til Nakskovs samtidige 750-års-byjubilæum.

- De to byjubilæer fejres hver især, men vi vil også prøve at koordinere det, så vi kan bruge festlighederne til at brande Lolland udadtil. Det håber vi, at Busines LF vil hjælpe med, siger Birger Christensen.

I Maribo starter domkirken festlighederne 23. maj - den officielle dato for domkirkens oprindelse.
Datoens markeres med en stor festgudstjeneste, hvor dronning Margrethe naturligvis er inviteret som æresgæst.

Foto: Birgitta Andersen

Styregruppen for købstadsjubilæet er trukket i arbejdstøjet.

Offentliggjort Sidst opdateret