Stor interesse for den nemme jul
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Lalandia og Bandholm Hotel har travlt i juledagene.
Tanken om timevis bag komfuret og julefejring med hele den pukkelryggede er ikke lige sagen for alle.
Det mærker man både på Bandholm Hotel og i Lalandia, hvor stadig flere henvender sig for at købe et juleophold.
I Lalandia ankommer de første julegæster i dag, og interessen for at holde jul i feriecentret har været stor i år.
- Vi har mange sammenbragte familier, og nogle gange er det måske nemmere, hvis man fejrer julen på neutral grund. Samtidig er det også en lettere måde at holde jul på, siger centerchef Karsten Juhl, som har en del flere julekunder i år end sidste år.
På Bandholm Hotel har man måttet leje værelser på andre hoteller og vandrerhjem for at få plads til de mere end 100 gæster, der har købt et ophold fra 24. til 26. december.
- Vi får flere og flere hvert år, og vi kunne nok have solgt til 50 mere i år, fortæller hoteldirektør Joseph Kristiansen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker