Stor sejr til fuglene: Dropper omdiskuteret projekt
En havvindmøllepark bliver droppet mellem Sjælland og Lolland.Her ses havvindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
En stor havvindmøllepark i et internationalt vigtigt fuglebeskyttelsesområde bliver nu opgivet.
European Energy har "tabt kampen mod fuglene" og opgiver den store havvindmøllepark "Omø Syd", som skulle have ligget i et vigtigt fugleområde i Smålandsfarvandet.
Det skriver DOF Birdlife i en pressemeddelelse.
Og beslutningen om at opgive projektet må glæde tusindvis af ederfugle, sortænder, fløjlsænder, gråstrubede lappedykkere og rødstrubede lommer i Smålandsfarvandet, skriver de i pressemeddelelsen.
Egon Østergaard, der er formand i DOF BirdLife, siger:
- Vi er meget glade for, at man dropper vindmølleparken i Smålandsfarvandet. Det er et fuglebeskyttelsesområde og ovenikøbet af international betydning for blandt andet en række dykænder. Det er vores klare holdning, at havvindmøller er uacceptable i fuglebeskyttelsesområder. Derfor er det en stor sejr for områdets mange raste- og trækfugle, at vindmølleparken nu bliver opgivet, siger han.
DOF har igennem flere år kæmpet mod netop den vindmøllepark, hvor placeringen i farvandet var et stort problem af flere årsager.
I det sene efterår og vintermånederne bruger en kvart million vandfugle området som uforstyrret og føderig rasteplads, og i sensommermånederne er det et fældningsområde for talrige ederfugle, sortænder og fløjlsænder, der udnytter områdets fred og ro i de perioder, hvor de taber alle deres svingfjer og er ude af stand til at flyve i flere uger, står der i pressemeddelelsen
Havvindmølleparken skulle have ligget syd for Omø.
Dropper andet projekt
Også et andet havvindmølleprojekt, der skulle have ligget ud for Møns kyst og dermed også tæt på Falster, er blevet indstillet.
Det drejer sig om Wind Estate, der dropper deres projekt "Kadet Banke". Det skriver business Vordingborg.
Projektet skrinlægges, fordi regeringen før jul endegyldigt lukkede for den såkaldte "åben dør-ordning", hvor opstillere af vindmøller uopfordret har kunnet søge staten om tilladelse til kystnære havmøller, skriver SN.dk.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker