Stor stigning på lokal multimedie-uddannelse
Campus i Bispegade i Nykøbing, hvor både Professionshøjskolen Absalon og Erhvervsakademiet Zealand holder til. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Erhvervsakademiet Zealand oplever en markant stigning i antallet af ansøgere til uddannelser i Nykøbing.
Mens antallet af ansøgere til Professionshøjskolen Absalons velfærdsuddannelser i Nykøbing falder (læs mere her), så går udviklingen den modsatte vej for erhvervsakademiet Zealands lokale uddannelser til henholdsvis multimediedesigner og markedsføringsøkonom.
Zealand oplyser således til Folketidende, at man i år har fået 100 ansøgere til de to uddannelser i Nykøbing mod 75 sidste år.
Stigningen er klart mest markant på multimediedesigner-uddannelsen, hvor man er gået fra 40 ansøgere i 2019 til 61 i år. På markedsføringsøkonom-uddannelsen har man i år fået 40 ansøgninger mod 35 sidste år.
Ressourcedirektør på Zealand, Rasmus Aare Nielsen, er ikke overraskende godt tilfreds med udviklingen i tallene.
- Vi er rigtig glade for, at flere unge vil uddanne sig lokalt. De lokale virksomheder har brug for de unge til at få gang i hjulene igen. Vi har fremgang i Nykøbing nu, fordi vi kan tilbyde nogle rigtig gode uddannelser, vi er blevet mere synlige, og fordi de unge, i en tid med corona, ønsker at investere i en uddannelse.
- Vi tror også, at flere vælger vores uddannelser, fordi de er fleksible. Man kan komme i job efter de to år, en erhvervsakademiuddannelse tager, eller man kan læse videre på en af vores professionsbachelor-uddannelser.
- Vores studerende fremhæver ofte, at teori og praksis balanceres godt på uddannelserne, hvor alle kommer ud at arbejde i en virksomhed undervejs. De studerende føler, at de kommer ud med praktisk erfaring oveni eksamensbeviset.
- Men for Zealand er det vigtigste, at vi er med til at give de unge en ballast, så de kan skabe sig en god tilværelse med selvtillid og åbne døre, siger Rasmus Aare Nielsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker