Stor støtte til tyveriramt fugle-plejehjem
Henrik Hansen alias Piphansen er chokeret og skuffet over det store fugletyveri, men han lader sig med egne ord ikke slå ud af kurs i forhold til at fortsætte med at tilbyde gratis adgang og gratis fugleoplevelser til alle, der har lyst til den slags. Blot skal man huske at aftale en tid over Facebook via Piphansens Småfugleplejehjem. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Der er på ganske kort tid indsamlet over 6.000 kroner til Piphansens Småfugleplejehjem efter stort fugletyveri.
Masser af døde fugleunger i rederne, alt for tomme hasselgrene og en rest af tydeligt stressede småfugle på bunden af volieren.
Det var det syn, som mødte Henrik Hansen ved middagstid tirsdag, efter Piphansens Småfugleplejehjem i Sakskøbing havde været udsat for et groft fugletyveri.
- Jeg er meget skuffet over, at nogen kan finde på at luske sig ind i min baghave og stjæle omkring 100 fugle midt om natten. Men jeg kommer stærkt igen, fortæller Henrik Hansen alias Piphansen oven på den triste oplevelse, som er meldt til politiet.
Siden det store fugletyveri i småfugleplejehjemmet, der tager mod tiloversblevne eller på anden måde flytteklare småfugle fra hele landet, er tilkendegivelser fulde af sympati strømmet ind i hundredevis på Henrik Hansens facebookside.
En facebookindsamling er også sat i gang - her var der allerede torsdag morgen indsamlet 5000 kroner. kmp
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde