Over 500 lærere mødte i går op til Lolland-Falsters Lærerforenings demonstrationsoptog ”Lærerne bygger bro til en bedre folkeskole”.
Lærerne gik onsdag eftermiddag gennem Nykøbing for at støtte op om Danmarks Lærerforening, der i øjeblikket sidder i overenskomstforhandlinger med Kommunernes Landsforening.
Og formand for lolland-falster lærerforening Henrik Hansen er rigtig tilfreds med optoget.
- Hvis vi skal tage den på en skala, så er jeg helt oppe på en 10'er i tilfredshed, siger han.
Lærerforeningen fik til fulde fik indfriet deres forventninger til optoget.
- Vi fik demonstreret og vist, at vi er mange lærere på lolland-falster, der er fuldstændige enige med den linje, som Danmarks Lærerforening har lagt i de her forhandlinger. Vi er fuldstændige enige i, at skal man have kvalitet, så skal man mindst fastholde den forberedelsestid, som man har i dag, og hvis den bliver beskåret på den måde, at hver lærer skal undervise op til fire-fem lektioner mere om ugen, jamen så mener vi, at det er undergravende for den folkeskole, vi har, siger han.
Ifølge Henrik Hansen var FOA, der støtter lærerforeningen, også repræsenteret ved gårsdagens demonstration. Bodil Marker fra FOA var en talerne efter optoget, som gik fra Guldborgcentret til Nykøbing Torv.
Se mere i billedgalleriet nedenunder.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker