Store færgeproblemer
Fejø-færgen har tekniske problemer, og det vides endnu ikke, hvornår den er klar til at sejle igen.
Der har siden fredag formiddag været tekniske problemer med Fejøfærgen "Christine," hvilket har betydet, at den ikke har kunnet sejle.
Søndag meddelte Lolland Færgefart, at situationen måske kan blive langstrakt:
"Vi har nu undersøgt styresystemet og ikke fundet fejlen, der bliver derfor indkaldt en anden specialist mandag. Færgen kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke sættes i drift og bliver ikke klar til sejlads foreløbig. Vi har ikke nogen tidshorrisont på reparationen. Det værste scenarie er, at vi måske skal udskifte hele styresystemet."
I dag mandag oplyser Lolland Færgefart så på selskabets hjemmeside, at det stadig er uvist, hvornår M/F Christine kan komme tilbage i drift. I morgen tirsdag ankommer nye teknikere, som dels skal forsøge at finde fejlen på styresystemet og dels udskifte vitale dele i systemet.
Den nye afløserfærge, "Smålandshavet", blev først indsat søndag formiddag. Indtil da måtte der sejles efter særplan med to færger til de tre øer.
Ifølge Askøs repræsentant i ø-kontaktudvalget, Peter Larsen, har afløserfærgen "Smålandshavet" været "grounded" på grund af udløbne sejltilladelser som følge af manglende syn.
Fejøoverfarten betjenes nu af "Femøsund," Femø-overfarten af "Askø "og Askøoverfarten af "Smålandshavet."
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned