Store fordele i sundhedshuse
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Behandlingstilbud rykker tættere på borgerne i Region Sjælland, men i Nakskov oplever man dog problemer med at finde speciallæger.
Fremover kan patienter med gigt, knogleskørhed og nyrelidelser komme til konsultation i Sundheds- og Akuthuset i Kalundborg, og fra januar kommer der en ugentlig lægekonsultation for hjertepatienter, skriver DR.
Kalundborg Kommune søgte i februar Region Sjælland og sundhedsministeren om lov til at udvide behandlingstilbudene, og det er nu lykkedes, fortæller en tilfreds formand for ældre- og sundhedsudvalget Peter Jacobsen (DF).
- Det lever op til de ønsker, vi i sin tid satte som mål, og at vi nu får hele pladen fuld, er vi meget glade for, siger han til DR.
I Nakskov har man også kæmpet for at få flere behandlingstilbud i Sundheds- og Akuthuset, men det er ikke lykkedes, siger formand for ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune Marie-Louise Brehm Nielsen (V).
- Det er lidt svært at få speciallægerne herned, men jeg håber, at de vil komme, selvom der er lidt langt til Nakskov. Der er nemlig også mange borgere, der skal den anden vej ind til dem, siger hun til DR.
En helt ny erfaringsopsamling fra Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning KORA viser, at det er en stor fordel for både borgere og personale med Sundheds- og Akuthuse, som er opstået efter sygehuslukninger i såvel Nakskov som Kalundborg.
I Region Sjælland overvejer man nu, om der skal oprettes flere Sundheds- og Akuthuse i samarbejde med kommunerne.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde