De to første htx-studenter, Frederik Strange og Jacob Thorsen, rejste traditionen tro Dannebrog sammen med rektor Bo Rasmussen. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
De første studenter på hhx og htx fra Celf sprang torsdag ud efter den sidste afsluttende eksamen.
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING I går torsdag kunne de første studenter på hhx- og htx-uddannelserne på Celf Merkurs Plads tage de henholdsvis lyseblå og marineblå huer på som afslutning på uddannelsen.
Først ud af starthullerne var hhx-eleverne, der i går var oppe i faget psykologi. Her var Marius Windelev Rasch fra 3.b den første af hhx-eleverne, der kunne springe ud som student. Den nybagte student skal i den nærmeste fremtid have et sabbatår, inden der skal læses psykologi på Syddansk Universitet i Odense, fortæller Marius Windelev Rasch, der sluttede uddannelsen af med karakteren 12 i faget psykologi.
Psykologieksamenen var i øvrigt blevet rykket frem indtil i går. Oprindeligt lød tidsplanen på 2. og 3. juni, men dette ville have gjort, at studenterne ville have været færdige meget tidligere end sædvanligt, fortæller rektor for hhx på Celf Helle Holst.
Hos htx-eleverne kunne Frederik Strange fra 3.a en halv times tid efter den første hhx-student ligeledes få studenterhuen på. Med et 7-tal i det særlige htx-fag idehistorie blev han den første student fra htx-årgangen i Nykøbing. Herefter var der kun tilbage at hejse Dannebrog - en fast tradition på htx.
Familien stod klar, da Marius Windelev Rasch kunne forlade eksamenslokalet med et 12-tal. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Familien stod klar med kameraet, da Frederik Strange kunne få huen på. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Rektor for htx Bo Rasmussen overrakte Frederik Strange en buket og det tætteste, man i en coronatid kan komme på et håndtryk. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Studenterhuen blev fejret med champagne og jordbær sammen med familien. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Rektor på hhx Helle Holst overrakte blomster til Marius Windelev Rasch. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde