Storm over Sydhavsøerne: Nu har de aflyst al trafik
Vinden er blevet voldsommere i løbet af dagen, og nu er al togdriften indstillet på Lolland og Falster. Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Lollandsbanen har indstillet togtrafikken. Togbusser bliver ikke indsat i stedet, så man må finde på alternative transportformer, hvis man ikke kan udsætte sin planlagte togtur
Hvordan rammer stormen der, hvor du er i vores lokalområde? Send os gerne lidt tekst, billeder eller videoklip og skriv gerne, hvor det er taget henne.
Du kan skrive til os på mailadressen nyhedsdesk@folketidende.dk
Stormen Pia har nu for alvor fået sat sit præg på Danmark, hvor der flere steder er målt vindstød op til og enkelte steder også over orkanstyrke.
Det siger sig selv, at den kraftige vind får konsekvenser - også på Sydhavsøerne, hvor Lollandsbanen allerede i går meddelte, at den ville indstille togdriften torsdag aften.
Og nu er det så ganske officielt. Den kraftige vind har fat i landsdelen, og det har altså medført totalt togstop på Lollandsbanen. Det fortæller selskabet bag den lokale togbane på deres hjemmeside.
Når tog aflyses, ses det ofte, at afgangene i stedet bliver kørt af busser, men den mulighed kan du godt skyde en hvid pind efter torsdag aften.
"Eventuelle planlagte togbusser på delstrækninger indstilles også.", skriver lokaltog.dk nemlig på hjemmesiden.
Foreløbig betyder Pias hærgen, at driften er indstillet fredag morgen, og man forventer at genoptage driften i løbet af fredag formiddag. Man kan holde sig opdateret på hjemmesiden.
DSB har også indstillet togtrafikken mod Falster til aften på grund af stormen.
Folketidende følger stormen og udfordringerne, der følger med.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker