Stormen Nora på vej mod Sydhavsøerne
En storm med vindstød af orkanstyrke har kurs mod Lolland-Falster. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ovenpå en blæsende nat ser metrologerne frem mod storm med vindstød af orkanstyrke fredag.
DMI har torsdag morgen opgraderet et varsel om storm fredag aften og natten til lørdag fra voldsomt vejr til farligt vejr.
- Det hele skyldes, at endnu et kraftigt lavtryk tager turen frem mod Danmark vestfra, og det har fået vejrprognoserne til at antyde, at endnu et kraftigt et blæsevejr vil ramme Danmark fra fredag eftermiddag. Lige nu er det særligt fredag aften og natten til lørdag, som kan blive en barsk omgang, skriver den vagthavende metrolog hos DMI torsdag morgen.
Nora er så småt begyndt at blive dannet ude over Nordatlanten, og vil nu udvikle sig meget hurtigt.
Lavtrykket når Irland fredag morgen og bevæger sig videre østpå, fortsat under nogen uddybning. Fredag aften ventes det at ligge over den centrale del af Nordsøen, hvorfra det bevæger sig videre ind over den nordlige del af Danmark. Det er på denne tur, at det for alvor blæser op henover især den sydlige del af landet.
Prognoserne viser, at Nora bliver kraftigere end stormen Malik, der ramte landet i slutningen af januar. Men Nora vil ikke blive så langvarig som Malik. Stormen Nora ventes at vare i omkring seks timer.
Varslet fra DMI lyder på, at der i tidsrummet fra fredag klokken 18 til lørdag morgen klokken fire forventes storm med 25 – 28 meter i sekundet med vindstød af orkanstyrke på 33 – 37 meter i sekundet.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker