Guldborgsund og Lolland kommuner hører til blandt de kommuner med flest smittede pr indbyggertal. Jo mørkere farve på kortet, jo større andel af smittede i kommunerne. Foto: Statens Serum Institut.Statens Serum Institut.
9.700 borgere på Lolland-Falster er i de seneste syv dage blevet testet.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND-FALSTER Selvom Lolland og Guldborgsund kommuner ikke ligger i top over de kommuner, som har flest smittede, ligger kommunerne et godt stykke over landsgennemsnittet, når det handler om, hvor stor en procentdel af de testede borgere, der er smittet med corona.
Landsgennemsnittet for, hvor mange personer, som ved test blev fundet smittet med corona, var mandag 2,22 procent. Lokalt er tallet noget højere.
Kigger man på de lokale tal, er smitteprocenten for Lolland 4,1 procent, mens tallet i Guldborgsund Kommune er 5,6 procent - en væsentlig større andel end landsgennemsnittet.
Det er for Lolland Kommunes vedkommende 0,3 procentpoint højere end for en uge siden. I Guldborgsund Kommunes område er det et procentpoint højere end i sidste uge.
Den gode nyhed for borgerne i de to lokale kommuner er, at færre er konstateret smittet de seneste syv dage end i samme periode omkring nytår.
Annonce
Søndag 3. januar lød tallene, at der syv dage baglæns i alt var konstateret 136 smittede i Lolland Kommune og i Guldborgsund 225 smittede. I går mandag viste statistikken fra Statens Serum Institut, at der var konstateret 91 smittede i Lolland Kommune i de seneste syv dage og 142 i Guldborgsund Kommune.
Forklaringen er ikke, at der omkring jul og nytår blev testet langt flere lokalt og dermed fundet flere smittede. Kigger man fra 3. januar og en uge baglæns, blev godt 8.500 testet i de to kommuner. Tallet er godt 9.700 fra i går mandag og en uge tilbage.
Kigger man på de to lokale kommuners incidenstal - antal smittede i forhold til befolkningstallet i kommunen - så ligger de to kommuner i den tredjedel af landets kommuner med flest smittede. Guldborgsund på 31. pladsen og Lolland på 36. pladsen ud af landets 98 kommuner.
Lynstest fra private udbydere som for eksempel Falck regnes ikke med i tallene fra Statens Serum Institut, da der er tale om forskellige test.
Plejecenter Kildebo i Sakskøbing har været hårdt plaget af smitte både blandt personalet og beboerne. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde