SVENDBORG: Det er ikke meningen, at man skal kigge på, hvad den enkelte unge efterskoleelev laver på det kæmpestore efterskolehold. For som flere af efterskolelærerne siger, det er ikke de store, svære gymnastiske øvelser, der indgår i showet, det er helheden, der imponerer.
Og man må sige, at helheden virkelig imponerer. Når de 5.700 efterskoleelever løber rundt på den store plæne på landstævnestadionet i Svendborg og tilsyneladende hele tiden ved, hvor de skal hen, og hvad de skal lave.
Fire forskellige dragter havde hver elev på i løbet af showet. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Showet er fyldt med farver, imponerende hurtige tøjskift og flotte effekter. Det hele kører på skinner i et totalt velkoordineret og koreograferet forløb.
Desværre var alt vådt fredag aften, da efterskolerne viste deres show første gang, derfor blev der ikke sprunget særlig meget, og nogle bevægelser var nedtonede på grund af det meget våde græs og springpuder, der derfor blev meget glatte.
Alligevel faldt en enkelt elev og brækkede sit skinneben. Da efterskoleholdet gav sine to lørdagsshows, var der blevet nogenlunde tørt, så der kunne springes.
Annonce
Elever fra Ollerup Efterskole sang og spillede flere gange i løbet af showet. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
I år var det ikke kun idrætsefterskoler, der var med til landsstævnet. Ollerup Efterskole, hvor sang og musik er i højsædet, deltog også. Eleverne spillede og sang flere gange i løbet af de fem kvarter, showet varede, og det gav en særlig effekt, at en del af musikken var live.
Hver efterskole havde sin egen base, under tøjskiftene blev tøjet smidt ind på egen base, og så gjaldt det om at finde sit eget tøj igen efter showet. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Flere skoler havde samme farver, men de var placeret forskellige steder på stadionet. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Selvom koncentrationen ind imellem lyste ud af de unge mennesker, var det gennemgående indtryk, at de havde en fornøjelig fest undervejs. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
5.700 unge mennesker der målrettet flytter sig rundt, er imponerende at overvære. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Enkelte detaljer var til at få øje på. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Når mange løfter i flok, samme ting skete flere steder på stadion samtidig. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Efterskoleholdet på landsstævnet i Svendborg
5.700 elever og 700 lærere fra 60 efterskoler deltager i Landsstævnet.
De 60 efterskoler har kun været samlet en gang. inden de mødtes til landsstævnet. Ellers har de øvet hjemme på deres egne skoler. De ankom til landsstævnet mandag og kunne øve på landsstævnestadionet.
6.612 prikker er mærket op på Landsstævnestadion til efterskolernes opstilling.
Et fælles efterskolehold har været med til Landsstævne siden 1985.
Seneste artikler
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole