Storstrømsbro højt på dagsorden
Når den nye Storstrømsbro engang bliver bygget kommer den til at se sådan ud. Foto: Grafik: Bandedanmark
Grafik: Bandedanmark
Christiansborg-politikere forventer en aftale om Storstrømsbroen i denne uge.
Forhandlingerne om at sætte gang i opførelsen af en ny Storstrømsbro hurtigere end ellers aftalt er gået ind i en slutfase. Flere politikere fortæller, at en afklaring kan ventes i denne uge.
Bliver det senere, kan det nemlig blive svært at samle alle omkring bordet, da Folkemødet på Bornholm begynder på torsdag, og sommerferien venter derefter.
Og det er nødvendigt at samle en bred skare af partier. Der skal nemlig ikke bare være et simpelt flertal for at gå i gang tidligere, fordi det efter alt at dømme bliver nødvendigt at ændre på aftaler, som involverer flere forligsparter.
Udfordringen er, at Danmark skal leve op til et loft over, hvor mange penge der bruges på infrastrukturprojekter. Derfor vil det være nødvendigt at udskyde andre projekter for at kunne bygge Storstrømsbroen uden at overskride den grænse.
Men det tyder på, at der er ved at være enighed om et forslag fra Dansk Folkeparti, som har foreslået at bremse investeringer aftalt i forliget “Bedre og billigere kollektiv trafik”.
- Det er vi helt indstillet på, siger eksempelvis Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested.
Men det vil ikke skaffe et stort nok råderum, og derfor er der også kik på at bremse investeringer aftalt i forliget om Infrastrukturfonden.
- Men jeg ser ret optimistisk på, at vi kommer i gang med Storstrømsbroen og får den fremrykket, så den kan stå færdig i 2022, siger Henning Hyllested.
Dansk Folkepartis René Christensen er knap så optimistisk.
- Jeg var ret optimistisk for en måned siden, men det har vist sig at være sværere, for der sidder nogle partier med nogle andre prioriteringer, bemærker han.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde