Storstrømsbroen: Arbejdet er i fuld gang i Vordingborg
Foto: Arkivgrafik
Arkivgrafik
Selvom byggeriet af den nye Storstrømsbro først går i gang til efteråret så er arbejdet faktisk allerede begyndt.
Selvom byggeriet af den nye Storstrømsbro først går i gang til efteråret så er arbejdet faktisk allerede begyndt. Det skriver DR Sjælland.
En konvoj af lastbiler kører i øjeblikket tonsvis af slagger og overskudsjord til havnen på Masnedø, hvor det italienske konsortie har forpligtiget sig til at anlægge en helt ny kaj. Her vil der være direkte indskibning af materieler til den kommende betonelementfabrik på Masnedø.
Havneudviklingschef i Vordinghavn Havn, Jan-Jaap Cramer har gennem flere måneder været i tæt kontakt med det italienske konsortie, der skal bygge broen.
- De skal være her med et par hundrede mand, der skal bygge broelementerne på Masnedø. Det er klart, det vil give forøget omsætning på havnen og mere aktivitet i byen, både for vognmænd og shippingfirmaer, men også lokalt i Vordingborg, siger Jan-Jaap Cramer til DR Sjælland.
Indtil betonelementfabrikken står klar vil italienerne leje sig ind i eksisterende erhvervslokaler i byen, fortæller direktør i Vordingborg Erhverv, Susanne Sørensen.
Byggeriet af broen forventes at gå i gang i løbet af efteråret 2018. Broen skal stå klar til biltrafik i 2022 og jernbanetrafik i 2023.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet