Stort flertal vil fjerne besparelser
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Partier vil sløjfe besparelser på fritidsområdet, som har vakt kritik fra foreninger.
I marts vedtog Guldborgsund Sports- og Idrætsråd en protestskrivelse, hvori kommunens besparelser på fritidsområdet kræves fjernet - og opråbet ser nu ud til at være blevet hørt. I hvert fald siger Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre nu, at sparekravet på knap tre millioner, som rammer 220 foreninger i kommunen, skal rulles tilbage eller i det mindste “reduceres markant.”
- Jeg kan ikke leve med, at frivillige foreninger må dreje nøglen på grund af sparekravet, siger Bo Abildgaard (S).
René Christensen (DF) og Claus Bakke (V) fortæller, at protester fra foreninger, som blandt andet har kunnet læses i Folketidende, har gjort indtryk. De tre partier, som var med til at vedtage sparekravet, vil til et møde blandt byrådets gruppeformænd senere på måneden tage sagen op.
- Vi går ind til mødet med et krav om, at vi reducerer sparekravet markant, så foreningerne kan blive i deres lokaler og fortsætte deres aktiviteter, siger René Christensen.
Sparekravet er fra budgetforlig 2015 og betyder blandt andet højere husleje for foreninger i kommunale lokaler. Hidtil har politikerne stået vagt om sparekravet.
Læs også: Samlet protest fra idrætslivet
Læs mere om den nye udvikling i sagen i tirsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde