Styrelse beder om redegørelse om Pleje Plus
Foto: Ole Eriksen
Ole Eriksen
Lolland Kommune skal aflevere en redegørelse efter afsløring af mange klager over privat plejefirma.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil have Lolland Kommune til at lave en redegørelse i sagen om firmaet Pleje Plus, der på kort tid har modtaget hundredvis af klager, skriver TV2, som har oplysningerne efter en agtindsigt i sagen.
Redegørelsen skal give Styrelsen for Patiensikkerhed vished for, om de mange klager ligger inde for styrelsens område, men derudover har styrelsenpå nuværende tidspunkt ikke ønsket at kommenterer sagen, skriver TV2.
Kommentarer til sagen om de mange klager over Pleje Plus har til gengæld Ældresagen, hvor Administrerende direktør i Bjarne Hastrup ikke er tilfreds med, at Styrelsen for Patientsikkerhed først reagerer nu, eftersom styrelsen allerede for to måneder siden fik en henvendelse om sagen.
- Det er uacceptabelt, at man ikke har grebet ind før. Det er bekymrende, at der går to måneder. Det drejer sig om stærkt svækkede mennesker, der fortjener, at man havde grebet ind tidligere, siger han.
Sagerne handler om alt fra manglende besøg, over manglende personlig pleje, borgere som er blevet glemt på bækkenstol, rengøring og medicinering.
- På det rigtige tidspunkt, kan det jo være livstruende og i hvert fald sundhedsfarligt for de ældre mennesker, siger Bjarne Hastrup fra Ældresagen.
Kommunen har ikke selv fundet belæg for, at Pleje Plus har brudt kontrakten med kommunen, men i færre end 10 sager skal et eksternt tilsyn undersøge, om der har været kontraktbrud, skriver TV2.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker