Sukkerproduktion skal på biogas
Nordic Sugars to sukkerfabrikker i henholdsvis Nakskov (billedet) og Nykøbing har behov for at finde et grønnere alternativ til kul og fuelolie, som de i dag benytter til produktion af sukker. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
OPDATERET: Planer om at Lolland-Falster skal kobles på det nationale gasnet.
De statslige virksomheder Energinet og Evida er nu begyndt at regne på, om det er en samfundsmæssig god løsning at udvide det nationale gasnet til også at omfatte Lolland-Falster.
Mulighederne skal undersøges, fordi Nordic Sugars to sukkerfabrikker i landsdelen har behov for at finde et grønnere alternativ til kul og fuelolie, som de i dag benytter til produktion af sukker.
- Der er i dag en stor mængde bioaffald på Lolland-Falster, som kan anvendes til lokal biogasproduktion. Derfor er det nærliggende at se på, om vi kan skabe en cirkulær grøn løsning for Nordic Sugar, forklarer Søren Hylleberg, driftsdirektør i Evida, som driver det danske gasdistributionsnet.
Nature Energy har beregnet, at de potentielle affaldsmængder er så store, at cirka 50 procent af energibehovet i sukkerfabrikkernes produktion kan blive dækket af biogas. Resten af energibehovet vil skulle dækkes af naturgas fra det nationale gasnet.
Projektet møder dog kritik fra Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Vi skal ikke udbygge den fossile infrastruktur, når vi har CO2-neutrale ambitioner, siger han.
Læs artiklerne "Professor-kritik af gasnet-planer" og "Grøn gas med gasnet til LF" i tirsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned