Sund & Bælt nøler med rabat på færge
Rejsende mellem Tårs og Spodsbjerg har endnu ikke fået nedsat prisen på færgebilletter. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Prisen over Storebælt er sænket, men færgerejsende venter stadig.
Når prisen for at køre over Storebæltsbroen sænkes, skal prisen for at sejle med færgen mellem Tårs og Spodsbjerg også sænkes. Det er essensen af en - let mudret formuleret - aftale, politikerne på Christiansborg har indgået for år tilbage.
- Helt klart. Prisen for færgefarten skal afspejle taksten på broen, bekræfter det lokalvalgte folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S), der er formand for Folketingets transport-, bygnings- og boligudvalg.
Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis er sådan, at priserne skal følges ad krone for krone.
Ved årsskiftet blev prisen for at køre over Storebæltsbroen sænket, og dermed kan de rejsende på færgen mellem Lolland og Langeland også se frem til at skulle slippe billigere. Men her en måned senere er prisen uændret, og noget tyder på, at det trækker ud med rabatten.
- Der er forhandlinger og møder i gang, men ikke noget konkret endnu, oplyser pressekoordinator Annette Timmermann fra Færgen.
Hun kan ikke sige noget om, hvornår billetterne bliver billigere.
- Vi kan desværre ikke sige noget, selvom det er blevet februar. Det er Sund & Bælt, der sidder med formandskasketten på, fordi det er dem, der er udbyder, forklarer hun.
Men hos Sund & Bælt er man klappet i som en musling i Langelandsbælt.
Læs i lørdagens folketidende, hvad Lennart Damsbo-Andersen vil gøre for at få gang i processen med billigere færgebilletter.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet