Supermarked fik fjernet parkeringsvagter

Skilte med en-times parkering er væk igen foran Fakta butik. Foto: Anders Knudsen

Butikschef i Fakta lettet over, at parkeringsvagter er væk igen

Offentliggjort Sidst opdateret

Da parkeringsvagter i starten af november begyndte at patruljere på parkeringspladsen ved Fakta på Vestensborg Allé i Nykøbing, lagde man i Fakta ikke skjul på, at det ikke var med butikkens gode vilje.

Personalet plastrede butikken til med gule sedler, der gjorde kunderne opmærksom på den indførte timeparkering. Sedlerne gjorde samtidig opmærksom på, at Fakta gerne vendte tilbage til fri parkering.

- Vi har intet med dette at gøre, da det er en lejet grund, og det er udlejer, der har bestemt det. Vi støtter meget gerne op om eventuelle klager til Coop, da vi heller ikke ser dette som en nødvendighed og har brug for jeres hjælp til at få det afskaffet igen, stod der blandt andet.

Det var ifølge butikschef Frede Martinsen butikkens måde at lægge pres på Coop for at få koncernen til at gå ind i sagen og få afskaffet parkeringskontrollen igen. Det ønske gik i opfyldelse fredag 18. december.

Læs hele artikel om problematikken om parkeringskontrol og mange bøder på Faktas parkeringsplads i tirsdagens Folketidende


Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed