SUPERMARKED SKÆRER I ÅBNINGSTIDERNE
Tobias Nordhald er varehuschef i Kvickly i Nykøbing. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith Karlsen, FT
Efter nytår lukker stort supermarked klokken 19.
Når nytåret er skudt ind, og tømmermændene har lagt sig, skal man være opmærksom på, at et supermarked nu åbner og lukker tidligere.
Kvickly i Nykøbing åbner fra 2. januar alle ugens dage klokken 8 i stedet for klokken 7 og lukker også en time tidligere: nemlig klokken 19 i stedet for klokken 20.
Der er mange årsager til de ændrede åbningstider, forklarer Kvicklys lokale varehuschef, Tobias Nordhald.
Der er blandt andet færre kunder i ydertimerne. Fra klokken 18 til 18.30 begynder det at tynde ud i butikken. Strømforbruget med de omkostninger, der er, spiller også ind.
Desuden vil man tage hensyn til personalet, så de, der har de sene vagter, kan få fri tidligere.
- Alle medarbejdere og ledere har bakket op. De glæder sig, siger Tobias Nordhald.
Brødcooperativet - altså bageren i Kvickly - vil fra 2. januar åbne klokken 7 og lukke klokken 18.
- Det er en anden måde at gøre det. En anden tendens end de sidste 10-15 år, forklarer Tobias Nordhald.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker