Svagt fald i lokale smittetal
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Antallet af bekræftede corona-smittetilfælde har de seneste dage været svagt faldende på Lolland-Falster. Tirsdag nåede det ned under 20.
Det ser ud til, at det stille og roligt går den rigtige vej med udviklingen i corona-smitten på Lolland-Falster i øjeblikket.
I løbet af de seneste dage er antallet af bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage (pcr-test) faldet med en om dagen i Guldborgsund Kommune - fra 18 i lørdags til 15 i går, tirsdag.
I Lolland Kommune blev tallet halveret fra otte i lørdags til fire i søndags, og siden da har det ikke rykket sig. Incidenstallet (antal smittede pr. 100.000) er i Guldborgsund Kommune faldet fra 29,8 søndag til 24,9 tirsdag, mens det i Lolland Kommune lå på 19,9 lørdag og tirsdag var helt nede på 10,0.
Positivprocenten - altså andelen af positive test ud af den samlede mængde pcr-test - har i Guldborgsund ligget stabilt på lidt over 0,5. Lørdag var tallet 0,57 og tirsdag 0,53.
I Lolland Kommune er positivprocenten faldet fra 0,37 lørdag til 0,21 tirsdag. Undervejs har den været nede på 0,19, fremgår det af tal fra Statens Serum Institut.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker