Sygehuse ændrer praksis efter kritik
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Drabssag fik styrelse til at tage på tilsyn på Nykøbing Sygehus.
Håndtering af bekymringshenvendelser fra og om ansatte. Procedure for udlån af medicin. Varetagelse af medicinsvind. Og beskrivelse af rammedelegationer - det vil sige, når læger eksempelvis giver sygeplejersker lov til at give bestemte lægemidler.
Region Sjælland ændrer nu retningslinjerne for en række procedurer på regionens sygehuse efter krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det viser en ny tilsynsrapport.
- Styrelsen for Patientsikkerheds besøg på Nykøbing F. Sygehus og den efterfølgende rapport har derfor sat en proces i gang på samtlige sygehuse i regionen for at sikre, at alle sygehuse efterlever de af Styrelsen for Patientsikkerhed fremsatte krav, står der i et brev fra ledelsen på Nykøbing F. Sygehus dateret 27. juni.
Det i brevet omtalte tilsynsbesøg fandt sted i marts på de afdelinger, den nu drabsdømte sygeplejerske fra Nykøbing F. Sygehus arbejdede på. Styrelsen fandt de i indledningen nævnte procedurer kritisable.
Eksempelvis, mener styrelsen, indebar en praksis om udlån af medicin mellem afdelinger risiko for misbrug, ligesom der burde være formelle retningslinjer for, hvordan bekymringshenvendelser håndteres.
Arbejdsgangene er dog blot som på andre sygehuse, mener regionens ledelse. Grundet styrelsens krav ændres retningslinjerne derfor nu på alle regionens sygehuse.
- Region Sjælland finder ikke, at patientsikkerheden på sygehusene på noget tidspunkt har været kompromitteret på grund af de hidtidige procedurer, men regionen vil selvfølgelig efterleve pålægget, skriver regionsledelsen 25. juni i et svar til styrelsen.
Læs mere om hvad rapporten afslørede af mangler i torsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned