Sygehusmaden er klar
Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Fælleskøkkenet leverer mad til Region Sjælland fra mandag.
Mandag er Fælleskøkkenet i Sakskøbing endelig klar til at servere mad for patienter på Nykøbing Sygehus og på det psykiatriske hospital Oringe.
Med 13 måneders forsinkelse kan Fælleskøkkenet tidligt mandag morgen rulle den første varevogn med patientmaden af sted fra Granitvej, hvor det nybyggede Fælleskøkken stod klar til produktion 1. januar 2014.
Men produktionen blev ramt af adskillige børnesygdomme, som i første omgang forsinkede leveringen af mad til pensionister i Lolland og Guldborgsund kommuner i tre måneder.
Samtidig blev leveringen af mad til den tredje partner i køkkenet, Region Sjælland, udsat på ubestemt tid. I juni meldte bestyrelsen så ud, at køkkenet ikke blev i stand til at servere mad på sygehuset før 2. februar 2015. Opgaven med sygehusets ordrer havde vist sig langt mere kompliceret end forudset, lød forklaringen fra bestyrelsesformand Marie-Louise Brehm Nielsen (V).
I ventetiden har patienter på Nykøbing Sygehus og Oringe fået mad fra Slagelse sygehuskøkken.
- Nu er alle problemer ryddet af vejen, og vi er helt klar til mandag, lover køkkenchef Kirsten Skovsby i lørdagens udgave af Folketidende..
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned