Syvårig dreng død efter tur i svømmehal med sfo
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Onsdag blev en syvårig dreng fundet livløs i et bassin i en svømmehal i Rødby. Natten til lørdag døde han.
En syvårig dreng er død, efter at han onsdag blev fundet livløs på bunden af et svømmebassin i Rødby, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Drengen blev erklæret død natten til lørdag.
- Jeg kan bekræfte dødsfaldet. Vi fik den triste melding i nat, siger vagtchef Stefan Jensen.
Drengen var i svømmehallen med sin sfo sammen med cirka 30 andre børn.
En af de voksne fra sfo'en er uddannet livredder, og der blev givet livreddende hjælp til drengen, mens man ventede på ambulancen. Drengen blev herefter fløjet til Rigshospitalet.
- Omkring klokken 15 (onsdag, red.) er tiden ved at være gået, og de voksne kalder børnene op. I samme øjeblik ser man, at der ligger en dreng livløs på bunden.
- Man ved ikke præcist, hvor længe han har ligget der, men kort forinden er han blevet set ved vandoverfladen, sagde politikommissær Casper Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis Sekretariat Syd i Næstved torsdag.
Stefan Jensen kan ikke oplyse, hvad der nu skal ske i sagen. Det er lokalpolitiet i Nykøbing Falster, som kommer til at stå for at granske sagen og finde ud af, om nogen skal stilles til ansvar.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde