Tæt på udsolgt på UCSJ-uddannelser
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
University College Sjælland er tæt på at have fyldt op på holdene til de uddannelser, der begynder om lidt.
Det er ved at være sidste chance, hvis man skal sikre sig en studieplads på University College Sjælland, der som bekendt blandt andet har en afdeling i Nykøbing.
Studiechef Berit Hvalsøe fortæller, at selvom holdene er ved at være godt fyldt op, så er der stadig pladser at finde på sommer- og vinterholdene.
Der har især været et godt efteroptag, og man har i alt modtaget 800 ansøgninger i skolens efteroptag. Men Berit Hvalsøe er stadig ikke helt tilfreds.
- Nej, vores mål er at få fyldt alle pladserne, så indtil vi har alle pladser fyldt op, så er vi ikke helt tilfredse. Omvendt må vi jo sige, at vi har haft et rigtig flot efteroptag indtil videre. Der kommer stadig ansøgninger hver dag.
Berit Hvalsøe håber, at der kommer endnu flere ansøgninger i løbet af efteråret, men hun vil ikke love, at alle pladserne bliver fyldt.
- Vi regner med, at der kommer en vis bevægelse på uddannelsesområdet henover efteråret. Vi ved af erfaring, at nogen af de studerende, som er startet på en uddannelse, laver nogle omvalg i løbet af efteråret. Så der kan sagtens ske et ryk henover efteråret, og det kunne godt tyde på, at vi får fyldt rigtigt godt op, forklarer Berit Hvalsøe.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker