Tag ikke den hurtige genvej til Døllemarked
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Bekymring over kø til P-plads får Døllefjelde Musse Markedet til at opfordre bilister til at sprede sig.
Torsdag formiddag anbefalede vi her på Folketidende.dk, at bilister fra Falster på vej til Dølle-marked kunne køre over Sakskøbing, for at slippe for snørklet omkørsel og lysregulering ved Nagelsti, i forbindelse med byggeri af ny bro over Nystedvej.
- Men det går ikke siger Lone Brylle fra Døllefjelde-Musse Marked bestyrelsen.
- Det betyder, at vi får for mange biler ind til vores nordlige parkeringsplads. Det vil give kø og trængsel på parkeringspladsen.
Forslaget er derfor, at hvis man vil slippe for omkørslen via Nagelsti til Nystedvej, så kan man i rundkørslen ved Øster Toreby køre mod Sakskøbing, men dreje fra i Toreby ved SOS Dansk Autohjælp.
I Toreby køres mod Flintinge ad Flintingevej, som går over i Møllevej, som slutter ved Nystedvej, hvor der drejes til højre og derefter fortsættes til lyskrydset i Herritslev og derfra til højre mod markedet.
- Det vil fordele bilerne meget bedre, så vi udnytter både den nordlige og sydlige parkeringsplads siger Lone Brylle.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker