Tandlægefamilie slutter en epoke efter 62 år
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Lotte Vigant Madsen og Arne Hansen lukker deres klinik til nytår.
Det er et gammelt velrenommeret og hæderkronet familiefirma, der ved årsskiftet slutter en epoke med 62 års virke i Nakskov.
Det sker, når tandlægeparret Lotte Vigant Madsen og Arne Hansen med vemod lukker deres klinik på Svingelsvej med en afskedsreception på fredag.
På det tidspunkt er det nemlig 62 år siden, at Lottes far og mor, tandlægerne Lotte og Bent Vigant Madsen, åbnede en tandlægeklinik på 2. sal i Søndergade i Nakskov.
Parret boede i lejligheden ved klinikken, og her kom barn nummer to, Lotte Vigant, til verden så hun er næsten bogstaveligt talt født med et tandlægebor i hånden.
Hun var således heller aldrig rigtigt i tvivl om, at hun ville have noget med tænder at gøre. Hun startede med at uddanne sig til tandplejer. På Tandlægehøjskolen, hvor hun blev færdiguddannet i 1980, mødte hun tandlæge Arne Hansen, der var tilknyttet som underviser. Efter et år som assistent hos sin far købte hun sammen med Arne en klinik i København.
- Det var aldrig meningen, at jeg skulle tilbage til Nakskov, men da min far pludseligt døde i 1982, tog jeg ned og hjalp med at behandle min fars patienter, fortæller Lotte Vigant Madsen.
- Efterhånden måtte Arne også hjælpe til, og så endte det med, at vi flyttede til Lolland sammen.
Klinikken var da flyttet til Svingelsvej, hvor de har drevet klinikken siden. Men fra på fredag er det slut.
Du kan læse mere om lukningen i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde