- Hvordan får jeg nye poser til madaffald?
Refa udleverer grønne poser til dit madaffald. Du får nye poser igen til næste år. Hvis du har opbrugt dine poser, er du velkommen til at benytte dine egne poser. Vi gør dog opmærksom på, at poserne skal være fremstillet af plastik og må ikke være bionedbrydelige plastikposer, da disse ikke altid nedbrydes helt i behandlingsprocessen.
- Hvad med sækken til plast, mad- og drikkekartoner?
- For nogle borgere vil det være upraktisk med en sæk. Her er der to valgmuligheder – den ene er gratis, den anden er et tilkøb:
Gratis løsning: Brug den gamle beholder til restaffald til at opbevare sækken indtil afhentning. Den gamle beholder bliver ikke tømt. Du skal selv huske at tage sækken op af beholderen, lukke den med en knude og stille den frem til afhentning. Du kan også aflevere den på genbrugspladsen.
Tilvalg: Du betaler for en ekstra beholder til plast, mad- og drikkekartoner, som bliver tømt. Denne beholder koster 300 kroner om året.
- Hvornår begynder udrulningen for sommerhuse?
Alle sommerhuse på Lolland-Falster, der skal have egne beholdere, får leveret de nye affaldsbeholdere fra medio september og inden uge 42.
- Kan jeg få en fællesløsning?
For at kunne være en del af en fælles affaldsløsning, kræves det, at man minimum er fem boligenheder, og at der er adgangs- eller pladsforhold, der gør det vanskeligt at placere individuelle beholdere ved hver boligenhed.
Dette skal i poser, inden det lægges i din beholder til restaffald, som vi plejer at gøre.
I vores regulativ for husholdningsaffald står der således:
Sod, aske og slagger skal være fuldstændig afkølet samt emballeret inden anbringelse i beholderen.
Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende og vådt skal være forsvarligt emballeret, inden det anbringes i beholderen.
Uhygiejnisk affald skal være tilstrækkeligt emballeret i lukkede og tætte emballager.
Men du er selvfølgelig velkommen til at lægge alt i poser. Pizzabakken behøver ikke at komme i pose, men hvis der er indhold i, skal indholdet i madaffald.
- Hvor skal Farligt affald afleveres?
Når din miljøspand til farligt affald er fyldt (den må max veje fire kilo), stilles den ud sammen med dit plast, mad- og drikkekartoner. Det er den samme skraldebil, der afhenter disse affaldstyper hver fjerde uge. Du er også velkommen til at tage den med på genbrugspladsen, hvor du enten kan bytte den eller tømme den.
- Må man bruge inliners/foringsposer i madaffald?
Du må gerne benytte inliners til din udendørs affaldsbeholder til madaffald, så beholderen kan holde sig ren – inliners skal være af plastik og gennemsigtige. Vær dog opmærksom på, at du stadig skal aflevere madaffald i poser, når det lægges ned i beholderen.
- Hvornår bliver affaldet tømt?
Madaffald og restaffald: Tømmes hver anden uge.
Glas/metal og papir/småt pap: Tømmes hver femte uge. (Når den nye ordning er fuldt udrullet, vil to-rumsbeholderen til papir/pap og glas/metal blive tømt hver fjerde uge).
Plast, mad- og drikkekartoner: Afhentes hver fjerde uge. (Plastsækken kan også afleveres på genbrugspladserne).
Rød miljøkasse til farligt affald: Kassen hentes og ombyttes sammen med plastsækken, når kassen er fyldt og sat frem. (Miljøkassen kan også ombyttes eller tømmes på genbrugspladserne).
Tekstilaffald: Afhentes på bestilling via REFA Selvbetjening. (Tekstilaffald kan også afleveres på genbrugspladserne. Vær opmærksom på at der står tekstilaffald på vipcontaineren, så det ikke kommer ned i tekstil, som går til genbrug).
- Sortering af hygiejneaffald, dyrestrøelse, kattegrus og dyreekskrementer, bleer, bind, vatpinde, og så videre
Ovenstående skal i restaffald. Kig eventuelt i sorteringsvejledningen, der er udleveret sammen med dine nye beholdere eller download sorteringsappen Perfect Waste.
Er du i tvivl om, hvor dit affald skal hen – så er det altid bedst at lægge det i restaffaldsbeholderen. Så ødelægger du ikke nogle af de andre affaldstyper ved at fejlsortere.