Thorbjørn Stryger hilser på minister Ellen Trane Nørby. Foto: Jeppe Egmose, Ministeriet for børn, unge og ligestillingJeppe Egmose, Ministeriet for børn, unge og ligestilling
Tømrerlærlingen fra Sakskøbing, som vandt bronze i det der svarer til håndværkernes VM, hilste på undervisningsministeren.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
I januar vandt tømrerlærlingen Thorbjørn Stryger fra Sakskøbing titlen som Danmarks bedste tømrerlærling. I august kom han hjem med en bronzemedalje fra VM i Skills i Sao Paulo i Brasilien, hvor han blev den danske elev, der fik den allerhøjeste bedømmelse. Torsdag stod den på håndtryk fra undervisningsministeren.
Foruden Thorbjørn Stryger, som står i lære hos GFK Huse i Sakskøbing, var en stor del af de øvrige 17 deltagere i håndværkernes verdensmesterskak; Skills til reception i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling torsdag som en anerkendelse af deres betydning som rollemodeller.
Foruden den lokale tømrerlærlings flotte placering med en bronzeplads blev det til både en sølv- og endnu en bronzemedalje samt otte udmærkelser til de øvrige deltagere fra landets erhvervsuddannelser ved VM i Skills, som i år blev afholdt São Paulo, Brasilien.
I forbindelse med receptionen torsdag sagde minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby: -I er alle sammen eksempler på det, som vi i Danmark har så hårdt brug for: Fremragende og dedikerede unge, som har valgt en erhvervsuddannelse. Og fordi I vil jeres erhverv og brænder for jeres fag, er I nu blandt de bedste i verden.
- Udover at være fremragende inden for jeres felt tjener I også som rollemodeller for andre unge, som ikke er helt sikre på, hvilken uddannelsesvej de skal vælge. Samtidig afspejler i, at en erhvervsuddannelse ikke er én ting, men mange forskellige fag med hver deres særpræg og krav til kompetencer, lød det fra ministeren.
Annonce
Ved VM i Skills skulle deltagerne udføre en række opgaver inden for deres fagområde, og de færdige opgaver blev bedømt af en international komité. VM i Skills afholdes først igen i 2017, men allerede til februar afholdes danmarksmesterskaberne, DM i Skills, i Fredericia.
Thorbjørn Strygers skoleuddannelse i forbindelse med uddannelsen er foregået på CELF i Nykøbing, hvor han starter det sidste hovedforløb i næste uge og han skal til svendeprøve i marts måned næste år.
Fakta om Skills
SkillsDenmark står bag DM i Skills, hvorfra vinderne kan kvalificere sig til VM i Skills.
SkillsDenmark er en organisation dannet af lønmodtager- og arbejdsgiverparterne på håndværksområdet og støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling plus en række virksomheder og fonde.
SkillsDenmarks mission er at arrangere konkurrencer i håndværk for at udbrede kendskabet til disse.
Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde