Tilflyttere til Nykøbing har nu ingen mulighed for at få en læge i byen. Samtlige praktiserende læger har lukket for tilgang af nye patienter, og tilflyttere henvises derfor til Sakskøbing, Stubbekøbing eller Vordingborg.
Selv hos Regionsklinikken, som er etableret af Region Sjælland med lægevikarer, er døren pt. lukket. Her vil der dog snart blive åbnet igen, lover chefen for primær sundhed i Region Sjælland, Christina Lundgren, som har ansvaret for, at der er praktiserende læger til alle borgere i regionen.
- Vi tilpasser løbende bemandingen på klinikken, og det vil vi gøre igen så hurtigt som muligt, siger Christina Lundgren, der hyrer klinikkens læger via et vikarbureau.
En mere permanent løsning på lægemanglen er der dog lange udsigter til i følge formanden for de praktiserende lægers organisation (PLO) på Sjælland, Mette Møller.
- Der er uddannet for få læger igennem lang tid, og så længe de yngre læger, der er klar til at nedsætte sig som speciallæger, kan få praksis nærmere for eksempel København, er Nykøbing ikke et attraktivt sted for dem, konstaterer hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned