Tilfredse med patienttransport
Chaufførerne, der står for patientbefordringen under trafikselskabet Movias Fextrafik, har grund til at smile lidt ekstra i dag.
En ny kundeundersøgelse, som Megafon har foretaget, viser nemlig, at en stor del af passagererne er tilfredse med patienttransporterne. De siddende patienttransporter er en ordning, som Region Sjælland i samarbejde med Movia tilbyder til patienter, der skal til behandling eller undersøgelse på sygehus og ikke har lyst til eller mulighed for at køre med almindelig bus.
Undersøgelsen, som er foretaget blandt 1013 passagerer fordelt på de ialt fem kørselsordninger, Flextrafik tilbyder, viser, at 86 procent af de adspurgte enten er tilfredse eller meget tilfredse med patienttransporten.
Undersøgelsen viser også, at 87 procent er "helt enige" i, at vognen fremstod vedligeholdt, ren og sikker, og at 86 procent var "helt enige" i, at chaufføren fremtrådte velsoigneret og imødekommende. Derudover er 86 procent "helt enige" i, at chaufføren kørte forsvarligt, og 99 procent følte sig korrekt og forsvarligt spændt fast under kørslen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Movia.
Dorthe Nøhr Pedersen, der er administrerende direktør for Movia glæder sig over resultaterne.
- Mange mennesker, der skal til sygehuset, har ikke mulighed for at benytte de almindelige busser og er afhængige af, at kørselsordningen fungerer godt. Derfor glæder det os, at brugerne i så høj grad er tilfredse med vores patientbefordring, siger hun i pressemeddelelsen.
Passagererne er overvejende godt tilfredse med Region Sjælland og Movias siddende patienttransport til og fra sygehuse. Det viser en ny brugerundersøgelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned