To år efter regelændring er der stadig for mange ejerløse katte
Organisationer ønsker obligatorisk mærkning af katte, for regelændring fra 2021 har ikke haft effekt.
Der er for mange umærkede katte i Danmark, og det skulle en regelændring fra 2021 gøre op med.
Ændringen i Lov om mark- og vejfred skulle få flere katteejere til at mærke deres katte, hvilket samtidig skulle lette presset på internater, der får indleveret mange umærkede ejerkatte.
Men to år senere har ændringen ikke haft den ønskede effekt.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Dyreværnet og Den Danske Dyrlægeforening i en evaluering.
- Ordningen har ikke lettet vores arbejde, og det har ikke bragt antallet af umærkede katte ned, lyder det fra organisationerne.
I 2021, samme år som incitamentsordningen trådte i kraft, blev den danske ejerkattepopulation estimeret til at omfatte 730.000 katte, der altså bor sammen med os i vores hjem.
Organisationerne estimerer, at andelen af umærkede ejerkatte lå et sted mellem 110.000 og 183.000 i 2021.
Når det kommer til ejerløse katte, er estimaterne forbundet med stor usikkerhed og variation rent geografisk. Men det antages at tælle mere end 100.000 katte, lyder det desuden.
Hos Dyrenes Beskyttelse er cirka fire ud af fem dyr, der indleveres på internaterne, katte.
Organisationerne understreger i evalueringen, at der er behov for regulering af reglerne på katteområdet.
- Alle interessenter er derfor enige om, at der skal stilles krav om obligatorisk mærkning og registrering af katte, som det er tilfældet i flere andre europæiske lande, og som vi kender det fra reglerne for besiddere af hunde, lyder det.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker