To danske børn tilskadekommen efter fald fra skilift i Norge
Ulykken skete i skiområdet Hemsedal.
Halvard Alvik/Ritzau Scanpix
To danske børn er kommet til skade ved ulykke på skilift i Norge. Det ene barn er alvorligt kvæstet
To danske børn er tirsdag faldet ud af en stolelift i skisportsstedet Hemsedal i Norge.
Det oplyser norsk politi på det sociale medie X.
Det ene barn er alvorligt tilskadekommen, mens den anden af en læge på stedet er blevet beskrevet som lettere tilskadekommen.
- Ambulancepersonale tager hånd om to mindreårige børn, og begge vil blive transporteret til sygehus med ambulancehelikopter, lød det tidligere tirsdag formiddag.
Begge børn var ved bevidsthed, da de blev fløjet væk med lægehelikopteren, lød det fra politiet.
Det fremgår ikke, hvor gamle børnene er. Ulykken skete ved 09.30-tiden tirsdag, mens børnene var på skiskole, skrev politiet på X.
En skipatrulje var først på ulykkesstedet, skriver det norske medie Dagbladet.
Norsk politi skriver lidt over klokken 13 tirsdag på X, at efterforskningen af ulykken nærmer sig sin afslutning.
Politiet skriver, at ulykken skete, i forbindelse med at børnene steg på liften. De faldt ned fra flere meters højde, lyder det. Det tyder ikke på, at der var fejl på liften.
Ifølge lokalavisen Hallingdølen skete ulykken på liften "Lodge Express", som kan fragte 3000 personer i timen, og som åbnede for kun lidt over en måned siden.
"Lodge Express"-liften fragter dens passagerer 501 højdemeter op over en distance på 1814 meter. Den kører med en hastighed på seks meter i sekundet.
"Lodge Express"-liften er tirsdag blevet stoppet, mens de øvrige skilifte i Hemsedal-området fortsat er åbne.
Hemsedal ligger i det sydlige Norge cirka 140 kilometer nordvest for Norges hovedstad, Oslo.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde