To Fakta butikker lukkes på Lolland-Falster
Arkivfoto Foto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen
OPDATERET: Som et led i Coops såkaldte F-16 koncept lukker to lokale Fakta butikker.
Det er Fakta i Marielyst ved Velkomstcenteret og den ene af Nakskovs Fakta butikker, som lukker. I Nakskov er det butikken på Perlestikkergade, som lukkes.
Butikkerne både i Marielyst og i Nakskov lukker med udgangen af februar.
Driftsdirektør i Fakta John Hornbech Christensen fortæller, at personalet er orienteret og at man fra ledelsen side i den kommende tid vil besøge de enkelte butikker, hvor man i videst mulig omfang vil tilbyde de berørte medarbejdere job andre steder i Fakta eller i det øvrige Coop.
Coop lader ikke i butikkerne i Marielyst og Nakskov overgå til en af de øvrige kæder i koncernen.
- Fakta i Søllested har gennemgået en modernisering, som de øvrige blivende Fakta butikker også skal gennemgå, siger John Hornbech Christensen.
I alt har Coop planlagt at modernisere 150 butikker landet over. Cirka. 20 butikker vil blive lukket.
Investering i moderniseringerne og omkostninger til lukninger vil i 2016 i alt være i størrelsesorden 300 millioner kroner, hvilket betyder, at kæden ligesom i 2015 også forventer et underskud for regnskabet i 2016.
- Vi har store forbedringer i den basale drift af kæden, men lukning af tabsgivende butikker og investeringer i moderniseringer, gør, at vi i både 2015 og 2016 vil have betydelige underskud. Med denne plan skaber vi grundlaget for, at vi igen kan opnå tilfredsstillende resultater på Faktas bundlinie, siger koncerndirektør Jan Madsen, Coop.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet