To måneders gratis transport
DSB's informationschef Tony Bispeskov kommer onsdag aften til Nykøbing for at møde de lokale pendlere. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Pendlere, som i otte måneder må døje med længere rejsetid på Sydbanen, tilbydes to måneders gratis rejse.
DSB holder i disse dage møder med pendlere på Sydbanen, som fra slutningen af marts og otte måneder frem får en væsentlig længere rejsetid, når strækningen mellem Næstved og Ringsted lukkes for at blive opgraderet i forbindelse med forberedelsen til Femernforbindelsen.
Lukningen betyder, at pendlere fra Sydhavsøerne kan køre med tog til Køge, men derefter må tage S-tog for at komme helt til København. En tur som kommer til at tage omkring tre timer – hver vej.
På et møde med sjællandske pendlere i Glumsø tirsdag aften, oplyste DSB, at de hårdt prøvede pendlere, vil få en kompensation på to måneders fri rejse i forbindelse med sporarbejdet.
- Det er første gang vi yder to måneders kompensation til vores faste pendlere. Og det er første gang vi melder det ud, fortalte DSB's informationschef Tony Bispeskov på mødet tirsdag i Glumsø, skriver SN.dk, som dog ikke omtaler nærmere betingelser for kompensationen.
Et lignende møde vil blive afholdt onsdag aften på Guldborgsund Rådhus i Nykøbing.
I 2021 er der ikke planlagt lange perioder med strækningslukninger på Sydbanen nord for Storstrømsbroen. Men der er planlagt en lukning af strækningen mellem Nykøbing og Orehoved i to – tre måneder. Ligesom der lukkes for togdrift i en periode på strækningen Øster Toreby – Nykøbing, som går ud over rejsende med Lollandsbanen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie