To personer er anholdt for at forstyrre møde i Folketinget
Folketingets formand, Søren Gade (V), på talerstolen i Folketingssalen. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
To personer hængte torsdag formiddag et palæstinensisk flag op i Folketinget under et møde i Folketingssalen
To personer blev torsdag formiddag anholdt efter de forstyrrede et møde i Folketingssalen.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Stefan Ladeby til Ekstra Bladet.
De to demonstranter hængte det palæstinensiske flag ned fra balkonen, hvor tilhørere kan overvære møder i Folketinget, beskriver Ekstra Bladet.
Efterfølgende meddelte Folketingets formand, Søren Gade (V), at der ville blive holdt en pause på ti minutter.
Folketingets tv-kanal sender fra alle møder i Folketingssalen, og af billederne fremgår det, at løsgænger Lars Boje Mathiesen var på talerstolen, da Søren Gade ringede på klokken og udsatte mødet på grund af demonstrationen.
- Ja, jeg ødelagde lidt stemningen, sagde Lars Boje fra talerstolen med et grin kort efter.
Mødet i Folketingssalen var nået til punkt fem på dagsordenen, hvilket var en førstebehandling af et beslutningsforslag om et loft over betalingsfrister mellem virksomheder.
Af billederne fra Folketingets tv-kanal kan kun omkring ti personer ses i Folketingssalen, da episoden skete.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker