Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfotoAnders Knudsen, arkivfoto
I et forsøg på at minimere forsinkelser dropper DSB standsning af flere tog på Sydbanen på Nørreport.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
I slutningen af juni forsøgte DSB i en uge at lade være med at lade tog fra Nykøbing på vej til Østerport stoppe på Nørreport Station.
Målet var, at minimere forsinkelser. Og forsøget viste, at det er en løsning, som DSB fandt så god, at man i perioden fra 13. august til og med 26. oktober ikke lader regional- og InterCity-togene, der har endestation på Østerport, standse på Nørreport om eftermiddagen i tidsrummet klokken 13.00-17.30. Den modsatte vej standser togene fortsat på Nørreport.
I DSB forklarer informationschef Tony Bispeskov, at formålet med forsøget er at forbedre punktligheden.
- På strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport, kører togene tæt, og der opstår ofte kø og mindre forsinkelser. Det vil vi gerne se, om vi kan løse ved at lade regionaltogene med endestation på Østerport springe Nørreport over om eftermiddagen. Det giver langt størstedelen af vores kunder på strækningen en bedre oplevelse, forklarer han.
Foruden Sydbanen mellem Nykøbing og København gælder det også togene på strækningerne: Kalundborg - Holbæk til Østerport. Fra Slagelse - Ringsted til Østerport. Fra Esbjerg - Odense til Østerport.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde