Togbusser og ændringer fortsætter i februar
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen/arkiv
Det vil også i denne måned være en god idé at holde øje med Rejseplanen, hvis man skal med tog mellem Falster og Sjælland.
Banedanmarks fortsatte arbejde på Sydbanen mellem Næstved og Nykøbing får også i den kommende måned stor indflydelse på togdriften henover Falster.
Siden i søndags har man endnu engang erstattet togene med togbusser på strækningen mellem Næstved og Nykøbing i aften- og nattetimerne efter klokken 20.30, og det fortsætter man med til og med på torsdag, 3. februar.
Men også i den kommende weekend - det vil sige fredag og lørdag aften og nat - bliver der indsat togbusser, fordi Banedanmark stadig arbejder med ekektrificeringen på strækningen, fremgår det af DSBs hjemmeside.
I næste uge - fra 6. til 10. februar - slipper passagererne for at skulle med togbusser. I stedet skal man være forberedt på, at enkelte tog i aftentimerne kører tidligere eller senere end normalt fra flere stationer mellem Nykøbing og Københavns Hovedbanegård.
Denne gang skyldes ændringerne Banedanmarks arbejde med køreledningerne på strækningen.
Når vi så kommer frem til søndag 13. februar vil der fra og med denne dag og frem til natten efter lørdag 19. februar igen være ændringer.
I aftentimerne den 13., 14. og 15. februar skal man være forberedt på en tur med togbus mellem Køge Nord og Ringsted. Og om aftenen, natten og morgenen fra 18. til 20. februar vil flere tog også være erstattet af togbusser på strækningen mellem Nykøbing og Vordingborg.
Derefter har DSB foreløbig ikke meldt om flere planlagte ændringer i togdriften til og fra Nykøbing. Passagerer kan løbende holde sig opdaterede om den aktuelle situation via Rejseplanen.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker