Togbusser og normal togdrift
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Efter påske lover DSB, at alle afgange på Sydbanen kører som planlagt – Dog med togbusser mellem Orehoved og Rødby Færge.
Da DSB i januar måtte sende samtlige ME lokomotiver på værksted, da der var opdaget revnedannelse i nogle af lokomotivernes aksler, som fik den konsekvens, at der har været færre afgange på Sydbanen, lød udmeldingen, at DSB forventede normal drift igen 23. marts.
Men først tirsdag efter påske – 1. april, kan de rejsende forvente normal togdrift på Sydbanen.
Og så alligevel – for fra 23. marts indsættes togbusser på strækningen mellem Orehoved og Rødby Færge, da Banedanmark skal i gang med et større sporarbejde.
Men når busturen er overstået til Overhoved, skulle alle afgange være tilbage i togplanen og DSB lover siddepladser til alle, bortset fra myldretidstogene.
- Der er tale om en markant forbedring for kunderne, hvor vi næsten kommer tilbage på det normale antal afgange. Vi kommer også til at have flere siddepladser til pendlerne. Samlet set vil cirka 85 procent af den normale siddepladskapacitet mellem Kalundborg og København og Nykøbing F og København være på plads efter påske, siger informationschef i DSB Tony Bispeskov og fortsætter:
- Jeg vil gerne takke kunderne for deres tålmodighed indtil nu. Ændringerne vil være at finde på Rejseplanen fra torsdag 8. marts. Og så vil jeg afslutningsvis gerne pointere, at selvom det er markante forbedringer, vil det fortsat være lidt mere trangt end normalt på de to strækninger i myldretiderne.
En del af lokomotiverne er blevet repareret og kører nu på Sydbanen, hvor de trækker dobbeltdækkertogene.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker