Togbusser på Lollandsbanen fra i aften
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
De næste tre dage indsætter Lollandsbanen om aftenen togbusser mellem Maribo og Nakskov.
På grund af sporarbejde vil Lollandsbanen de næste par aftner indsætte togbusser, skriver Lollandsbanen på deres hjemmeside.
Mellem Maribo og Søllested erstattes alle toge i aften fra klokken 21.25 med togbusser mellem byerne.
Også i morgen aften fra klokken 21.30 erstattes samme strækning med togbusser.
Rejsende til Ryde Station kan få transport til stationen ved at henvende sig til lokoføreren på det tog, de rejser med.
Torsdag vil der også fra klokken 21.30 være indsat togbusser mellem Søllested og Nakskov, hvor kunder til Avnede Station kan få transport fra nabostationen, hvis de henvender sig til lokoføreren på det tog, de rejser med.
Rejsende med Rejsekort skal huske at tjekke ind og ud på stationen, også når man rejser med bus.
Ifølge Lollandsbanen må rejsende forvente mindre forsinkelser.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet