Af Erik Holm og Mogens Warrer
Pumpemester Torben Dynesen fra Bøtø Nor Landvindingslaug har haft hænderne fulde i det seneste døgns tid med at få pumpet vand fra noret og ud i Guldborgsund.
Mange steder rundt omkring på Sydfalster er der større og mindre oversvømmelser: Som sædvanlig må kvarteret omkring Blommestien holde hårdt for.
- Vi pumper for fuld tryk, og det er kun lige, at vi kan holde det stangen. Vi pumper på seks pumper, men har ikke sat vores reservepumpe ind, og det bliver der ikke behov for, siger pumpemester Torben Dynesen og fortsætter, at der ikke en nogen grund til frygt..
- Jorden har i forvejen været mættet med vand. Så får vi temperaturer op på seks grader, der smelter sneen og 18,5 millimeter regn sammen med den smeltede sne. Det skal give vand, og der er kun et sted, det kan komme ud - gennem pumpestationen, siger Torben Dynesen.
Lolland Brandvæsen har på Vestlolland måttet rykke ud til en enkelt pumpeopgave.
Ved Maglehøj, hvor der blandt andet er mange sommerhuse, kunne de normale afvandingspumper ikke holde trit med vandet, og brandvæsnet udstationerede derfor i går en elpumpe til at hjælpe med opgaven.
Det er brandvæsnets frivillige, der står for pumpningen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde