Den frivillige humanitære organisation Dansk Folkehjæp med base i Holeby kæmper fortsat for at samle nok penge ind til de økonomisk trængte danskere der har søgt om julehjælp i år.
Alene på Lolland og Falster har man modtaget og godkendt 138 ansøgninger, men det er langt fra sikkert at alle også vil kunne få julehjælp. Indtil videre er der indsamlet 70.500 kroner lokalt, men det beløb rækker kun til at hjælpe omkring 50 familier, fortæller generalsekretær Klaus Nørlem.
Derfor håber generalsekretæren, at der kommer flere penge ind inden deadline ved ugens udgang. Hvis ikke vil man forsøge at hjælpe med penge fra en landsdækkende fællespulje.
- Det er sådan, at Dansk Folkehjælps hovedkontor har en fællespulje, hvorfra vi vil forsøge at hjælpe hele landt rundt, så meget vi overhovedet kan - og det vil vi også gøre i forhold til vores lokalafdelinger i Guldborgsund og Lolland kommuner. Så noget hjælp vil der komme herfra.
- Men lige nu er udfordringen, at vi har indsamlet 70.500 kroner lokalt, men har behov for 207.000 kroner, så hvis der er nogen, der stadig har mulighed for at bidrage til indsamlingen, håber vi, at de vil gøre det inden søndag, siger Klaus Nørlem.
Ifølge generalsekretæren hører det til sjældenhederne at Dansk Folkehjælp kan hjælpe alle ansøgere til julehjælp.
- Jeg har beskæftiget mig med den humanitære verden i snart 20 år, og jeg tror, at jeg én eneste gang i hele min karriere har oplevet at kunne hjælpe alle igennem sådan en indsamling. Så jeg tror, at Dansk Folkehjælp igen i år kommer til at skuffe nogle familier. Det er desværre tit de arbejdsvilkår, vi har, forklarer Klaus Nørlem.
Hvis du vil hjælpe og bidrage til indsamlingen, kan du klikke på banneret "Støt vores julehjælp" her på folketidende.dk. Mærk din indbetaling LF.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned