Træt af jobdebat om styrelser
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Borgmester i Lolland Kommune træt af ensidig debat om udflytning af statsjob fra København.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, er træt af og irriteret over debatten om flytning af statslige arbejdspladser til for eksempel Lolland-Falster.
Senest gælder irritationen gårsdagens mediehistorier om, at flytning af arbejdspladser i Norge har været dyr og uden væsentlig positiv betydning for de områder, der har fået de statslige funktioner.
- Helt generelt må jeg slå fast, at selvfølgelig kan statslige arbejdspladser flyttes tilbage til provinsen, siger Holger Schou Rasmussen.
- Jeg bliver lidt træt af at høre på de ensidige advarsler om alt det, der kan gå galt, hvis vi udflytter arbejdspladser til provinsen. Ja, det koster selvfølgelig at flytte en styrelse her og nu, men i dag er der med placeringen af alle arbejdspladser i København tale om en massiv udligning fra land til by, hvorfor kan kagen ikke skæres mere ligeligt?
Lollands borgmester mener, at man skal have en nuanceret debat om fordele og ulemper.
- Jeg savner debatten. Og hvor har alle eksperterne været, mens vi de sidste 10 år har lukket og slukket de statslige arbejdspladser i provinsen? Hvor er analyserne af, hvilken betydning det har for provinsen, for tilstrømningen fra land til by, for Danmarks sammenhængskraft? Da hørte man ikke det samme kor af dommedagsprofeter.
I fredagens udgave af Folketidende kan du læse mere om, hvad Holger Schou Rasmussens mener, der mangler i debatten, og hvad organisationen Danmark på Vippen mener, der bør gøres.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub