Trafikeret rundkørsel spærret hele onsdagen
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Guldborgsund Forsyning leder stadig efter brud på en vandledning midt i rundkørsel.
Den meget trafikerede rundkørsel ved Refa og Hotel Falster i Nykøbing vil også være mere eller spærret for trafik hele dagen i dag, onsdag.
Det fortæller produktionschef Niels Rasmussen fra Guldborgsund Forsyning onsdag morgen til folketidende.dk.
Rundkørslen ved Skovalléen og Stubbekøbingvej har været spærret siden tirsdag formiddag, fordi Guldborgsund Forsyning leder efter et brud på en vandledning et sted i selve rundkørslen.
- Vi er desværre ikke færdige endnu. Vi har foreløbig gravet to steder, hvor vi mente, at bruddet kunne være, men det var det ikke, så vi fortsætter i dag, og derfor vil der være spærret hele dagen, siger Niels Rasmussen.
Afspærringen gælder ikke hele rundkørslen, men der er helt spærret for den trafik, som kommer nordfra. Det betyder, at bilister skal køre fra ved Skovalléen. Fra de øvrige retninger er der også visse restriktioner, men det fremgår af skiltningen på stedet. Bilisterne har dog meget svært ved at respektere afspærringerne og skiltningen, fortæller Niels Rasmussen.
- De sætter vores medarbejderes liv og lemmer på spil. Jeg har lige talt med politiet, og de har lovet at kigge forbi derude nogle gange i løbet af dagen, fortæller han.
Tirsdag kunne Niels Rasmussen fortælle, hvordan han ved selvsyn havde set biler passere gennem rundkørslen på cykelstien eller køre den forkerte vej rundt for at komme igennem.
- Der har fra starten af været sat et skilt op ude ved Gaabensevej, der fortæller folk, at de skal køre fra der, men nu sætter vi to bliklys på skiltet også for at gøre bilisterne opmærksomme på det. Samtidig sætter vi ekstra skiltning op omkring banegården, så trafikanter, der kommer sydfra også bliver gjort opmærksom på afspærringerne tidligere, forklarer Niels Rasmussen onsdag morgen.
Læs også: Spærret rundkørsel ventes først genåbnet onsdag
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned